You are here:
Home Press Release
Press Release
Danish meat assosiation
Baltic Control skal certificere dansk svineproduktion
Blandt fire indkomne tilbud faldt valget på A/S Baltic Control LTD. Af Morten Thomsen
A/S Baltic Control LTD skal fra 1. januar 2009 certificere danske svinebesætninger. Firmaet har netop vundet licitationen for de kommende tre år.
Fra 1. januar 2009 bliver det ikke længere den lokale rådgivning, der skal stå for certificeringen af danske svinebesætninger.
Når det skal kontrolleres, om svinebesætningerne lever op til kravene i Danish Produktstandard og Produktstandarden for UK grise, bliver det i stedet A/S Baltic Control LTD, der skal foretage certificeringen.
Firmaet har netop vundet opgaven i en tre års periode frem til udgangen af 2011.
"Tilbuddet fra Baltic Control var konkurrencedygtigt og opfylder de kvalitetskrav, styregruppen bag de to produktstandarder har fastlagt," siger direktør Nicolaj Nørgaard, Dansk Svineproduktion.
Baltic Control er et internationalt certificeringsselskab, der er repræsenteret i over 150 lande.
Firmaet har blandt andet stor erfaring med kvalitetskontrol indenfor fødevarer fra jord til bord. A/S Baltic Control LTD er et familieejet firma med hovedkontor i Risskov ved Aarhus.
www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2008/6/11/Baltic%20Control%20skal%20certificere%20dansk%20svineproduktion.htm